Velkommen i Iskunsten,
Danmarks eneste helårlige udstilling af isskulpturer
Oplev en unik udstilling af fantastiske isskulpturer, der bringes til live af det spil, som skabes mellem den krystalklare is og lyset.
Is er levende. Is bevæger sig. Is forandres.
Iskunsten er et permanent udstillingssted - nogle kalder det et museum - men kunsten herinde er bestemt ikke permanent. Selvom vi opfatter is som værende i en fast, frossen tilstand, er det faktisk ikke sagen. Is er nemlig levende. Isen arbejder og udvikler sig konstant. Den samme skulptur kan se helt anderledes ud efter en måned.
"Vil du huskes som kunstner, skal du ikke lave iskunst"
Sådan sagde en kunstner under et af sine arbejdsbesøg i Iskunsten. En isskulptur i Iskunsten har en levetid på mellem fire og seks måneder, alt efter størrelse og udformning. Derfor bestræber vi os på at udskifte udstillingerne og skulpturerne ca. hver fjerde måned. Du kan følge med i vores kommende udstillinger her på siden.
Du finder Iskunsten på Jernbanegade 1A i Thyborøn.
Åbningstider
Åbningstider i Iskunsten
Juleudstillingen "Juleuniverset" kan opleves i perioden:
18.11.2023 - 14.01.2024
Åbent alle ugens dage kl. 11-17
Forårsudstillingen "Atlantis - Den forsvundne by" kan opleves i perioden: 27.01.2024 - 26.05.2024
Åbent alle ugens dage kl. 11-17
Sommerudstillingen "Thyborøn" kan opleves i perioden:
08.06.2024-15.09.2024
Åbent alle ugens dage kl. 11-17
Efterårsudstillingen "Nordsik Natur" kan opleves i perioden:
28.09.2024-17.11.2024
Åbent alle ugens dage kl. 11-17
Juleudstillingen "Jul i Norden" kan opleves i perioden:
23.11.2024-19.01.2025
Åbent alle ugens dage kl. 11-17 *
*Specielle åbningstider i juledagene:
24.12: Kl. 11.00-15.00
25.12: Lukket
26.12: Kl. 11.00-17.00
27.12: Kl. 11.00-17.00
28.12: Kl. 11.00-17.00
29.12: Kl. 11.00-17.00
30.12: Kl. 11.00-17.00
31.12: Kl. 11.00-15.00
01.01: Lukket
I de mellemliggende perioder har vi lukket, mens vi klargører en ny udstilling.
Entrépriser
Entrépriser for Iskunsten
Børn 0-2 år: Gratis
Børn 3-12 år: kr. 69,-
Voksne: kr. 79,-
Kombibilletter til Iskunsten & Jyllandsakvariet
Børn 0-2 år: Gratis
Børn 3-12 år: kr. 139,-
Voksne: kr. 169,-
Seniorer (>65 år): kr. 159,-
Årskort til Iskunsten (gyldig et år)
Børn 3-12 år: kr. 129,-
Voksne: kr. 149,-
Danmarks eneste helårlige udstilling
Iskunst for alle
Som den eneste af sin art har Iskunsten i Thyborøn åbent året rundt. I modsætning til andre udstillinger med isskulpturer, er Iskunsten ikke afhængig af de rette vejrforhold.
Fra industri til magi
I et gammelt frysehus kan du opleve en unik udstilling af fantastiske isskulpturer. Iskunsten er permanent, men skulpturerne og udstillingstemaerne skiftes løbende, så der altid er noget at opleve i Iskunsten.
Find vej
Du finder Iskunsten her:
Jernbanegade 1A, 7680 Thyborøn
Du finder nærmeste parkeringspladser på
- Jernbanegade - 100 meter
- Havnegade - 100 meter
- Bredgade - 200 meter
- Vesterhavsgade / Kystcentervej (Jyllandsakvariet) - 400 meter
Nyd din medbragte mad
Nyd din kaffe eller medbragte mad
Du er meget velkommen til at nyde din medbragte mad i vores hyggeområder med borde og stole. Bordene finder du i det "varme rum", hvor vores historiske udstilling er.
Vi har ingen café og sælger ikke mad i Iskunsten.
Bemærk, selv det "varme rum" er koldt om vinteren.
Hold varmen
Hold varmen - og beskyt isskulpturerne
Ved indgangen til skulpturudstillingen får du om sommeren udleveret et tæppe. Det er ikke kun beregnet til, at du kan holde på varmen, men også at du ikke afgiver varme til skulpturerne, hvilket påvirker deres overflade.
I vinterhalvåret er dit eget overtøj som regel nok, men du er naturligvis altid velkommen til at låne et tæppe til at hjælpe med at holde på varmen.
Temperaturen
Temparaturen i udstillingsrummet er ofte mellem -5 og -15 grader - altså ret koldt!
Frysehusets historie
Oplev Thyborøns maritime historie
I Det Gamle Frysehus fortæller vi også historien om, hvordan fiskeriet i Thyborøn over tid udviklede sig fra at være en levevej for den enkelte fiskerfamilie til den industri, det er i dag. Frysehuset og byens isværker var en stor del af den udvikling .
Denne maritime, autentiske industribygning sætter rammerne om udstillingen. Oplev historien om bygningen, is-industrien og koblingen til fiskeriet i en spændende fortælling skabt af billeder og video.
Tak til Lokalhistorisk Arkiv
Et stort tak skal lyde til Lokalhistorisk Arkiv, der har været en uundværlig hjælp i arbejdet med at finde billeder og dokumenter, der kan fortælle stedets historie.
Hunde er velkomne
Hunde i snor er meget velkomne i Iskunsten
Vi forventer, at hunden opfører sig respektfuldt overfor både kunstværker og andre gæster.
Følg os på Sociale Medier
Følg med på sociale medier
Iskunsten er aktiv på både Facebook og Instagram. Følg @iskunsten for opdateringer, billeder, konkurrencer og meget mere.
Del dine oplevelser med os
Tag vores profil eller brug #iskunsten, så vi kan se dine billeder og læse om din oplevelse. Vi deler IKKE dine billeder uden at have aftalt det med dig først, men vi vil rigtig gerne se, hvad du synes om stedet og udstillingerne.