239 Dkr
199 Dkr
Dkr
Afgang Havnegade 5C, 7680 Thyborøn

På sælsafari i Limfjorden

Tag med på sælsafari i båd og oplev den unikke natur ved udmundingen af Limfjorden. Vores erfarne guide sejler gennem labyrinten af sejlrender mellem sandbankerne og tager dig helt tæt på sælerne. På turen ser vi ofte to arter af sæler, og der er gode chancer for, at man møder Danmarks største rovdyr – den store gråsæl. Hannen kan veje helt op til 300 kg. – det er ham, der hersker herude, og han frygter intet. Heller ikke de besøgende i båden. Sæler er nysgerrige og svømmer ofte ud til båden, for at se hvem det er, der kigger på dem. Guiden fortæller om sælerne og det rige dyreliv i Limfjorden, og på vejen hjem kan guiden også finde på at fortælle lidt om det barske fiskerliv ved Vesterhavet.

Succesrate for at se sæler

År 2024 til dato: 100% År 2018-2023: 100%

Praktiske oplysninger

Vigtigt! Båden sejler på det klokkeslæt, du har booket. Beregn derfor at møde op ved båden 15 min. før afgang

Mødested: Havnegade 5C, 7680 Thyborøn.

Varighed: Denne tur varer ca. 1 time

Pris: 239 kr pr. voksen, 199 kr. pr. barn i alderen 3-12 år, 199 pr barn yngre end 3 år

Kombibillet: Få 10 % rabat på entrébilletten til Jyllandsakvariet ved samtidig køb af en tur.

Små børn: Vi har redningsveste til børn fra 2 år og op, men kan desværre ikke sejle med børn yngre uden forgående aftale. Kontakt os for at aftale nærmere

Påklædning: Passagerer skal bære tøj, der er passende til de aktuelle vejrforhold. Vi anbefaler vind-/vandtæt tøj. Husk det er køligere ude på vandet, end det er på land.

Båden: Båden er en åben motorbåd, der sikrer passagererne det bedste udsyn under turen.

Hunde: Der kan ikke medbringes hunde på denne tur, men du kan få hunden passet imens i Jyllandsakvariets dog-lounge (muligt indenfor akvariets åbningstid). Husk at booke pasning på forhånd! Du kan aflevere hunden 15 min før afgang, så du stadig har mulighed for at nå mødetiden ved båden.

Vær opmærksom på

Når vejret driller: Turen kan aflyses ved for hård vind. Hold venligst øje med turkalenderen på vores webside, om turen kan gennemføres. Har du booket, får du naturligvis besked via mail, hvis turen ikke kan gennemføres. HUSK at oplyse dit telefonnummer, så vi kan kontakte dig i tilfælde af uforudsete hændelser.

Er der udsolgt: Vi arrangerer ekstra ture efter behov. Hold øje med turkalenderen, vi lægger ekstra ture ind dagligt, efterhånden som de bliver fyldt. Ser du ikke en ledig tur netop den dag, du gerne vil afsted, så kontakt os gerne pr. telefon eller mail.

Hvad siger andre om oplevelsen?

5 ud af 5 stjerner

Juli 2020 Af Kasper F:

Stor naturoplevelse for store og små!

Sælsafari med Jyllandsakvariet kan klart anbefales! Der er garanti for en stor oplevelse. Både familiens børn på 4 og 7 år og de voksne var begejstrede for mødet med både spættet og gråsæl på meget nært hold (20-50 meters afstand). De små sælunger svømmede hen til båden.

Hvis det blæser, så er regntøj en god idé, da man kan risikere lidt vandsprøjt.

Vi giver vores klare anbefaling til sælsafari med Jyllandsakvariet!