Start kl. 12:45
195 Dkr
195 Dkr
195 Dkr
1 hour
Afgang Thyborøn, Lystbådehavnen

Sælsafari

med båd med glasruder i båden

På sælsafari i Limfjorden

Tag med på sælsafari i båd og oplev den unikke natur ved udmundingen af Limfjorden. Vores erfarne guide sejler gennem labyrinten af sejlrender mellem sandbankerne og tager dig helt tæt på sælerne. På turen ser vi ofte to arter af sæler, og der er gode chancer for, at man møde Danmarks største rovdyr – den store gråsæl. Hannen kan veje helt op til 300 kg. – det er ham, der hersker herude, og han frygter intet. Heller ikke de besøgende i båden. Sæler er nysgerrige og svømmer ofte ud til båden, for at se hvem det er, der kigger på dem. Guiden fortæller om sælerne og det rige dyreliv i Limfjorden, og på vejen hjem kan han også finde på at fortælle lidt om det barske fiskerliv ved Vesterhavet.

Praktiske oplysninger

Varighed: Ca. 1 time
Påklædning: Vand og/eller vindtæt tøj anbefales. Husk det er køligere ude på vandet, end det er på land.
Mødested: Havnegade 5C, 7680 Thyborøn.
Vigtigt: Mødetid ved båden 15 min. før afgang.
Hunde: Der kan ikke medbringes hunde på denne tur. Få hunden passet imens i JyllandsAkvariets nye dog-lounge.

Pris: 195 kr pr. person uanset alder incl. lån af svømmevest.
Kombibillet: Få 10 % rabat på entréen til JyllandsAkvariet ved samtidig køb af entur.

OBS

Der arrangeres ekstrature efter behov. Hold øje med turkalenderen, vi lægger ekstrature ind, efterhånden som de bliver fyldt.

Turen kan aflyses ved for hård vind. Hold venligst øje med turkalenderen på vores webside, om turen kan gennemføres.