119 Dkr
99 Dkr
0 Dkr
1,5 t
Afgang Velkomstpladsen, Hanstholm

Hanstholm Fiskeauktion

Gå ikke glip af muligheden for at opleve en ægte fiskeauktion

Vækkeuret skal ringe tidligt, hvis man skal nå at se de mange fisk på auktion, for snart er de over alle bjerge på vej mod aftagere i hele Europa.

I Hanstholm har du denne sommer chancen for at komme med ind i maskinrummet på Hanstholm Fiskeauktion, hvor du kan opleve, hvordan en rigtig fiskeauktion foregår her på den jyske vestkyst.

Er du en af de morgenfriske, kan du sammen med en lokal guide komme med på en spændende tur på Hansholm Havn, der er Danmarks førende indenfor konsumfiskeri. Turen begynder med auktionscentret, hvor vi skal overvære, hvordan morgenens auktion forløber. Herefter går turen til udvalgte steder og virksomheder på havnen.

Denne guidede tur er en oplagt mulighed for at få stillet sin nysgerrighed om, hvad man laver i en havnevirksomhed og i fiskeriet. Du møder en lokal guide, der igennem hele livet har haft sin daglige gang og kender alt til havnen og fiskeriet her.

Ture i sommeren 2022

Hver tirsdag og torsdag i uge 28-34 kan du komme med på tur. Du booker plads her i vores turkalender.

Der er et begrænset antal billetter pr tur, da deltagere udstyres med et headset, så man kan høre guiden på trods af larm og travlhed på havnen.

Praktisk info

Mødested: Velkomstpladsen, Kai Lindbergs Gade 76, 7730 Hanstholm
Varighed: ca. 1,5-2 timer
Pris: 119 kr. for voksne, 99 kr. for børn op til 12 år
Påklædning: Turen foregår til dels indendørs på fiskeauktionen, hvor temparaturen er lav for at holde fisken frisk. Vi anbefaler derfor en jakke eller trøje.
Hunde: Hunde kan ikke medbringes på fiskeauktionen og andre steder, hvor der håndteres konsumfisk
Antal deltagere: Turen er begrænset til 25 pladser