229 Dkr
199 Dkr
189 Dkr
1 t
Afgang Thyborøn, Lystbådehavnen

Sig godmorgen til sælerne

På sælsafari i Limfjorden

Tag med skipper på dagens første tur. Oplev den unikke natur ved udmundingen af Limfjorden. Vores erfarne guide sejler gennem labyrinten af sejlrender mellem sandbankerne og tager dig helt tæt på sælerne.

Som den første båd på vandet skal vi ud for at finde sælerne på sandbankerne. Det er forskelligt fra dag til dag, hvilke sandbanker sælerne foretrækker. Første skipper er den, der rapporterer tilbage til de andre om de bedste lokationer.

På turen ser vi ofte to arter af sæler, og der er gode chancer for, at man møder Danmarks største rovdyr – den store gråsæl. Hannen kan veje helt op til 300 kg. – det er ham, der hersker herude, og han frygter intet. Heller ikke de besøgende i båden. Sæler er nysgerrige og svømmer ofte ud til båden, for at se hvem det er, der kigger på dem. Guiden fortæller om sælerne og det rige dyreliv i Limfjorden, og på vejen hjem kan han også finde på at fortælle lidt om det barske fiskerliv ved Vesterhavet.

Praktiske oplysninger

Varighed: Ca. 1 time
Påklædning: Vand og/eller vindtæt tøj anbefales. Husk det er køligere ude på vandet, end det er på land.
Båden: Båden er en åben motorbåd, der sikrer passagererne det bedste udsyn under turen
Mødested: Havnegade 5C, 7680 Thyborøn
Vigtigt: Mødetid ved båden 10 min. før afgang
Hunde: Der kan ikke medbringes hunde på denne tur
Pris: 229 kr pr. voksen, 199 kr. pr. barn under i alderen 3-12 år, 189 pr barn yngre end 3 år
Børn: Vi har redningsveste til børn fra 2 år og op, men kan desværre ikke sejle med børn yngre uden foregående aftale. Kontakt os venligst
Sæson: Vi arrangerer denne tur i juli og august og efter aftale på andre tider af året