299 Dkr
299 Dkr
0 Dkr
2 t
Afgang Iskunsten

Guidet rundvisning: Fortryllende vinter

Tag med på en anderledes og helt unik juleoplevelse

Nu har du mulighed for at opleve den fortryllende vinterudstilling af fantastiske isskulpturer, som bringes til live af det spil, der skabes mellem isen og det klare lys. Udover den fascinerende udstilling får du en spændende rundvisning og guidet bytur, alt imens at du sidder i den julepyntede traktorbus. Her er der altså garanti for julestemning!

Inkluderet i billetten er:

  • Entré til Iskunsten
  • Hør om Iskunstens tilblivelse, frysehusets historie og isens betydning for havnen og fiskeriet på en spændende guidet rundvisning
  • Oplev Thyborøn by på en køretur med den julepyntede traktorbus
  • Gløgg og friskbagte julesmåkager

Rundvisningen starter kl. 15.45. Inden da er man velkommen til at opleve udstillingen af flotte isskulpturer på egen hånd. Efter rundvisningen i Iskunsten kører vi en tur med traktorbussen i Thyborøn, hvor den lokalkendte guide brænder for at fortælle om havnen og byen.

Praktisk info

Hvornår: Denne tur kan du tage med på hver fredag i november og december indtil jul.
Dvs. den 5/11, 12/11, 19/11, 26/11, 3/12, 10/12 og 17/12. Der er et begrænset antal pladser i traktorbussen - husk at booke billet på forhånd
Mødested:
Iskunsten, Jernbanegade 1A, 7680 Thyborøn
Pris: 299 kr. pr person
Inkl. i prisen: Entrébillet til Iskunsten, guidet rundvisning, køretur med guide i julepyntet traktorbus og friskbagte julesmåkager med gløgg - eller varm kaffe og kakao til de, der foretrækker det
Varighed: Den guidede del i Iskunsten og med traktorbus varer ca 2 timer
Åbningstid: Iskunsten har åbent kl. 11-17. Inden rundvisningen kl. 15.45 er man også velkommen til at opleve isskulpturerne på egen hånd

Om iskunsten - Europas eneste helårlige udstilling af isskulpturer.

Is er levende. Is bevæger sig. Is forandres. Sådan er tankegangen bag den fascinerende udstilling I iskunsten.

Iskunsten er et permanent udstillingssted – nogle kalder det et museum – men kunsten derinde er bestemt ikke permanent. Selvom is opfattes som værende i en fast, frossen tilstand, er det faktisk ikke sagen. Is er nemlig levende. Isen arbejder og udvikler sig konstant. Detaljerne på den samme skulptur kan se helt anderledes ud efter en måned. En isskulptur i Iskunsten har derfor en levetid på mellem fire og seks måneder, alt efter størrelse og udformning. Derfor bliver der også udskiftet udstillinger og skulpturer ca. hver fjerde måned.