Kære gæst

Grundet den danske regerings seneste udmeldinger holder vi foreløbigt lukket i Jyllandsakvariet til og med 13. april. Vi passer godt på fiskene imens og er klar til at åbne op igen så snart, situationen og de officielle anbefalinger ændrer sig.

Start kl. 13:00
300 Dkr
300 Dkr
300 Dkr
3 h
Afgang Oddesund Kiosk & Bistro, P-pladsen

Østerssafari

i Limfjorden

Østerssafari – pluk en af verdens bedste råvarer

Iført waders tager vi på østersjagt i Limfjordens delikate spisekammer. Hør om limfjordsøstersens særprægede liv, og hvor de bedste lokaliteter er i den vestlige del af Limfjorden. Du lærer naturligvis, hvordan du selv fanger dem, hvordan de åbnes, og hvordan du kan tilberede dem.
Efter jagten smager vi dem rå, tilbereder en del af fangsten på kulgrill og får et glas bobler til.

Nyhed! Nu også med whisky...

Nu kan du også smage østers med en helt fantastisk, dansk-produceret whisky. Vi er så heldige at have indgået et samarbejde med de entusiatiske folk, der står bag Stauning Whisky. Derfor kan du nu smage, hvordan de gyldne dråber giver en helt ny dimension til smagsoplevelsen af de delikate østers. Prøv det på vores østerssafarier allerede nu!

Oplevelsen østerssafari indeholder

  • 2-3 timers østersjagt og -tilberedning
  • Naturguide
  • Gode råd til tilberedning
  • Lån af waders
  • Et glas bobler
  • Spand til at fragte østers i (du får spanden med hjem)
  • En østerskniv, som du kan tage med hjem
  • Tilbered dine østers på kulgrill
  • Tag gerne østers med hjem til eget forbrug

Praktiske oplysninger

Varighed: Ca. 3 timer
Beklædning: Husk tøj efter årstidens vejr og gerne ekstra strømper og bukser hvis du skulle være uheldig og få vand i dine waders.
Mødested: P-pladsen ved Oddesund Kiosk & Bistro ApS, Hovedvejen 6. 7790 Thyholm
Pris: 300 kr/person