Start kl. 13:00
300 Dkr
300 Dkr
300 Dkr
3 h
Afgang Oddesund Kiosk & Bistro, P-pladsen

Østerssafari

i Limfjorden

Østerssafari – pluk en af verdens bedste råvarer

Iført waders tager vi på østersjagt i Limfjordens delikate spisekammer. Hør om limfjordsøstersens særprægede liv, og hvor de bedste lokaliteter er i den vestlige del af Limfjorden. Du lærer naturligvis, hvordan du selv fanger dem, hvordan de åbnes, og hvordan du kan tilberede dem.
Efter jagten smager vi dem rå, tilbereder en del af fangsten på kulgrill og får et glas bobler til.

Nyhed! Nu kan du også smage østers med en helt fantastisk, dansk-produceret whisky. Vi er så heldige at have indgået et samarbejde med de entusiatiske folk, der står bag Stauning Whisky. Derfor kan du nu smage, hvordan de gyldne dråber giver en helt ny dimension til smagsoplevelsen af de delikate østers. Prøv det på vores østerssafarier allerede nu!

Din sikkerhed - forårssæsonen

På grund af de aktuelle omstændigheder med COVID-19 må vi foretage nogle ændringer i afholdelsen af vores ture. Vi lever naturligvis op til alle forholdregler, som regeringen har udstukket.

Vi afholder vores østerssafarier efter dialog med myndighedernes corona-hotline, som ingen anmærkning har til turen, såfremt vi overholder retningslinjerne. Vi afholder kun turene, fordi vi mener, at vi både kan leve op til forholdsreglerne og samtidig give dig en god oplevelse.

Retningslinjerne betyder, at;

  • vi maksimalt udbyder 9 pladser på hver tur
  • deltagere på turene må ikke dele udstyr med andre end de personer, som de omgås til dagligt
  • deltagere og guide skal overholde afstandsanbefalinger på 1-2 meter

Oplevelsen østerssafari indeholder

  • 2-3 timers østersjagt og -tilberedning
  • Naturguide
  • Gode råd til tilberedning
  • Lån af waders
  • Et glas bobler
  • Spand til at fragte østers i (du får spanden med hjem)
  • En østerskniv, som du kan tage med hjem
  • Tilbered dine østers på kulgrill
  • Tag gerne østers med hjem til eget forbrug

Praktiske oplysninger

Varighed: Ca. 3 timer
Beklædning: Husk tøj efter årstidens vejr og gerne ekstra strømper og bukser hvis du skulle være uheldig og få vand i dine waders.
Mødested: P-pladsen ved Oddesund Kiosk & Bistro ApS, Hovedvejen 6. 7790 Thyholm
Pris: 300 kr/person