Start kl. 14:45
279 Dkr
0 Dkr
0 Dkr
2 h
Afgang JyllandsAkvariet, Thyborøn

Guidet tur på Maxi Puch

råhygge, grin og røverhistorier

Epicenteret for den ikoniske Maxi med den obligatoriske mælkekasse bagpå må være Thyborøn.

Tag med på en guidet tur, hvor I sammen med de lokale vil opleve Thyborøn på en helt ny og anderledes måde og kommer ud i de afkroge, som ikke lige står forrest i turistavisen.

Vi er aldrig mere end 10 afsted – snakken og hyggen undervejs er vigtigere end målet!
På turen vil I opleve nye sider af Vestkystens charmerende og rå, men også hjertelige, uslebne diamant.

Den står altid på råhygge, en masse grin, røverhistorier og et par sandfærdigheder i den indbyggede højttaler i ”Polle-hjelmen”. I en by, der lugter af æ haw, fisk og masser af penge og tilsat egnsretten ”dabs med pils” – det er Maxi-guide i Thyborøn.

Program

  • Intro til guiden, maxierne og turen
  • Udlevering af hjelm med højtaler + valg af knallerter
  • Fuld bundgas til æ haw og rundt å æ havn
  • Stop for ”dabs med pils” (saltet, tørret ising – også kaldet tørfisk)

Praktisk info

Kørekort: Der skal medbringes og fremvises gyldigt kørekort til knallert/bil før afgang. Det er ikke tilladt at deltage i beruset tilstand
Varighed: 2 timer: ca. 1 time og 30 min tur + 30 min til "i og af tøjet"
Mødested: Græsplæne/P-plads overfor Jyllandsakvariets indgang (Kystcentervej, 7680 Thyborøn)
Pris: 279 kr. pr. person, inkl. forfriskning undervejs
Påklædning: Det blæser altid i Thyborøn - altså lige på nær når det stormer. Husk varmt og praktisk tøj til to timers oplevelser i yderste klitrække

Denne tur udbydes af MaxiTours