Sæl- og hvalsafari i båd

Seal and whale safari by JyllandsAkvariet's new boat.

Tag med på en superhyggelig aftentur i vores nye hurtiggående båd med glasruder i bunden. Vi sejler først ind i den smukke rolige del af den vestlige Limfjord og vinker godnat til sælerne, inden de går til ro for natten. Derefter sejler vi ud i Vesterhavet og tager på tur langs kysten på udkik efter marsvin, der ofte svømmer langs kysten, mens solen går ned over havet i horisonten. Undervejs serveres en forfriskning.

Praktiske oplysninger:
Varighed: ca. 3 timer
Påklædning: Husk varmt tøj, det kan blive koldt ude på vandet om aftenen.
Mødested: Havnegade 5C, 7680 Thyborøn
Vigtigt: Mødetid ved båden 15 min. før afgang. 
Booking nødvendig: Der kan kun sejles i roligt vejr – hold øje med turkalenderen på vores webside, om turen kan gennemføres.

Pris: 395 kr/person