Gruppeture

An oyster on the grill at JyllandsAkvariet's oyster safari.

An oyster on the grill at JyllandsAkvariet’s oyster safari.

Østerssafari – pluk en af verdens bedste råvarer
Iført waders tager vi på østersjagt i Limfjordens delikate spisekammer. Hør om limfjordsøstersens særprægede liv, og hvor de bedste lokaliteter er ved Lemvig. Du lærer naturligvis, hvordan du selv fanger dem, hvordan de åbnes, og hvordan du kan tilberede dem.
Efter jagten smager vi dem rå, tilbereder en del af fangsten på kulgrill og får et glas champagne til.

Oplevelsen indeholder:

  • 2-3 timers østersjagt og -tilberedning
  • Naturguide
  • Gode råd til tilberedning
  • Lån af waders
  • Et glas champagne
  • Spand til at fragte østers i (du får spanden med hjem)
  • En østerskniv, som du kan tage med hjem
  • Tilbered dine østers på kulgrill
  • Tag gerne østers med hjem
The tractor bus on the embankment by the wind turbines

The tractor bus on the embankment by the wind turbines

Sælsafari med Traktorbus
Tag med traktorbussen på en fantastisk safaritur ud midt i Limfjorden ad den 2,4 km lange dæmning ved Rønlandmøllerne. Vi medbringer kikkerter, så vi kan se over på sandbankerne, hvor sælerne ofte ligger og hviler sig.

 

 

 

 

 

 

 

JyllandsAkvariet's new boat on the way to a seal safari. It has windows in the bottom.

JyllandsAkvariet’s new boat on the way to a seal safari. It has windows in the bottom.

 

Sælsafari i båd med glasruder i bunden:
Kom med helt tæt på Limfjordens sæler når vi sejler på sælsafari med Danmarks første hurtiggående båd med glasruder i bunden. Vi sejler ind i Limfjordens maritime labyrint af sandbanker og ser på sæler. Hvis vejret er roligt, og vandet er klart, sejler vi ind på lavt vand og oplever livet på fjordbunden.

 

 

 

A family listens carefully to JyllandsAkvariet's guide who tells where and when it's possible to find amber.

A family listens carefully to JyllandsAkvariet’s guide who tells where and when it’s possible to find amber.

 

Lær selv at finde rav

Kom med på ravsafari og lær hvor, hvordan og hvornår, du kan finde rav. Hele året rundt arrangerer vi Ravsafari til stranden med en guide, hvor man uddannes som ravjæger. Vi giver Ravgaranti – finder du ingenting ved stranden, får du selv lov til at finde nogle stykker i de rigtige omgivelser.

 

 

 

 

Haddock - at the fish auction

Haddock – at the fish auction

 

Guidet havnetur med besøg på fiskeauktionen
Kom med guiden rundt på havnen og på besøg på Danmarks mest moderne fiskeauktion. Hør historierne og hør om hvordan friskfangede fisk kommer fra lastrum til lastbil for at til sidst at ende på dit middagsbord.

 

 

 

 

 

The tractor bus "Spætten" on the dike by Thyborøn.

The tractor bus “Spætten” on the dike by Thyborøn.

 

By- og havnerundfart med traktorbussen “Spætten”

Tag med på sightseeing i Thyborøn med traktorbussen “Spætten” med plads til 40 personer. Vi starter ved JyllandsAkvariet og kommer blandt andet forbi Sneglehuset, Naturrum Thyborøn og den nyopførte kirke, inden vi kører til havnen. Her ses de mange fiskekuttere, havnevirksomhederne, og måske kan vi være heldige at se en sæl eller to.

 

A crab has been caught in JyllandsAkvariet's crab fishing competition.

A crab has been caught in JyllandsAkvariet’s crab fishing competition.

 

Krabbefiskerkonkurrence

Vi dyster om, hvem der er bedst til at fange krabber. Du har mulighed for at lave din helt egen krabbefiskestang i JyllandsAkvariet inden konkurrencen, og ellers er du velkommen til at låne.
Der er medalje og diplom til vinderen.