Akvariet

Træ fra havnemoler

I selve akvariet er meget af træet fra gamle moler i Thyborøn havn. Disse bliver skiftet ud med mellemrum, og de dele, som stadig kunne bruges, har vi savet op, så det kunne bruges til vort formål.

Træ fra gamle hyttefade

Desuden er en del af træet under selve glasset på akvarierne fra gamle hyttefade. Læg mærke til, at træet har de samme små huller, som der er i træet på hyttefadene i receptionen. Disse gamle hyttefade var i for ringe stand til at vi kunne bruge dem ”uforarbejdede”. Derfor har vi taget de planker, som stadig var gode, og bygget sokler til akvarierne af dem.

Et gammelt fiskerhus

I hjørnet af akvariet nede ved indgangen til rummet bag det lange akvarium, hvor samlingen af gamle ålejern befinder sig, står et gammelt fiskerhus, som indehaver Michael Madsen købte af en gammel fisker i sine helt unge dage. Det stod ude ved fjorden mellem Cheminova og Harboøre, men på et tidspunkt skulle alle de gamle fiskerhuse i det lille fiskerleje rives ned, og Michaels kunne så passende få plads i akvariet.