Maritim agilitybane

En helt speciel agilitybane

Så fik vi taget vores nye hundelegeplads i brug. Det er vores helt egen version af en agilitybane med 8 forskellige forhindringer.

Forhindringerne er opbygget af hvalknogler, trædesten, planker fra den gamle mole i Thyborøn, en fiskeruse, markeringsbøjer, et gammelt anker og endelig er der mål på en jolle, der er vendt på hovedet.

Hundetoilet

Ved siden af er der selvfølgelig et hundetoilet, der naturligvis er en til lejligheden opsat brandhane.  🙂

God fornøjelse!

Vi håber, at vores firbenede gæster vil synes om banen, og at deres tobenede ejere vil synes, det er lige så sjovt at få hundene til at bruge banen, uanset om de er øvede agility-brugere eller totalt nybegyndere. Vi anbefaler at have masser af godbidder klar.